Finanskrisens vindende vinkler
Finanskrisen raser. Hvor stormvejret var tydeligt på børskurserne i 2008, så bliver det først for alvor tydeligt på bankkontoen og arbejdsmarkedet i 2009. Det bliver en lang vinter. Men vinter er vel også en flot årstid?
af Claus Dahl
I stedet for at være med i grædekoret så er det da bare om at fejre kulden og nyde den finansielle kælketur. Her er et par skudsikre krisevinderstrategier:
Chefstrategier
Nu kan du fyre alle de uduelige medarbejdere uden at ødelægge den gode stemning.
Der er ingen, der kun ansætter guldmedarbejdere. Heller ikke dig. Nu er det jo heldigvis krise, og så behøver du ikke hverken at forklare de fyrede eller deres kolleger, hvorfor der bliver fyret nogen.
Sådan vinder du: Husk at holde en rigtig afskedsfest for dem, der skal ud ad døren. Lad, som om de trak sig tilbage efter 25 års stærk indsats for firmaet. Husk afskedsgaver.
Replikker til afskedstalen: ”Virksomheden er inde i en sund proces. Vi er glade for jer alle sammen. Men i det nuværende marked kan vi simpelthen ikke arbejde videre, som om solen bare skinner.”
Hurra! Konkurrenterne stjæler ikke dine gode medarbejdere
Ka’ du huske 2007 og første halvdel af 2008? Årtusindets mest brækfremkaldende konsulentvare, Employerbranding, gav dig kløe i øregangen, når endnu et konsulenthus tilbød sin hjælp med at lave medarbejderbladet og planlægge superflextiden med kreativ work/life balance og karriereinspiration. Det er heldigvis slut med det. Lad trygt brandvæsenet om at håndtere branden.
Sådan vinder du: Hvis du bare bliver ved med at betale månedslønnen, så er du simpelthen bare dine medarbejderes allerbedste ven.
Det er jo ikke din fejl
OK, det gik ikke. Din virksomhed går stadig ad helvede til. Selv det er et mindre problem nu, for det er jo ikke din fejl, det er banken, markedet, kunderne, USA, der er skyld i det hele.
Sådan vinder du: Gør som B&O – virksomheden har stort set intet fået ud af de gyldne friværdiår, der nu så sørgeligt er slut, men heldigvis kom den sidste store fyringsrunde lige oven i 7 andre fyringsrunder, og nåja, så er det jo bare sådan, krisen ser ud.
Kommunikationsstrategier
Dine dårlige dispositioner blegner ved siden af Stein Baggers og Bernie Madoffs
Den 11/9 2001 kom en pressemedarbejder for den engelske transportminister for skade at gøre opmærksom på, at hvis man lækkede en lidt kedelig historie med det samme, ville den hurtigt gå i glemmebogen. Et lidt vel kynisk syn på 3000 menneskers død, mente mange.
Finanskrisen er så dejlig ukonkret til sammenligning, så den egner sig perfekt til disciplinen. Hvem lægger mærke til dine kedelige småfejl, når de kan skrive om virkelig dristige storsvindlere i milliardklassen i stedet?
Stein Bagger legede med rockere, speedbåde og svenske karriereforbrydere.
Bernie Madoff var ikke bare mægler, men formand for selve børsen (NASDAQ). Det er hans søn, der ender med at anmelde ham, for ikke selv at ryge med i faldet.
Sådan vinder du: Det hedder slipstreaming på smart. Ind i kølvandet på en saftig fyringsrunde med din kedelige pressemeddelelse om nulvækst for Næstved Rudens salg i de sydsjællandske byggemarkeder.
Sig det samme i 5 år i træk
En af finanskrisens succeshistorier er Jens Lunde, der er lektor på Handelshøjskolen. I flere år under boligboblen har vi set ham sige på skærmen, at nu må det snart vende. Nu er der ikke flere dårlige låneformer at puste markedet op med. Kort efter i samme indslag har tv-journalisten – der godt ved, at folk bedst kan lide godt nyt, når historien handler om dem selv – talt med en ejendomsmægler, der med et smørret grin har sagt, at priserne skam er helt rimelige og nok vil stige en smule mere.
Jens Lunde har længe haft ret i princippet, det tog bare lige et par år, før han også fik ret i praksis.
Sådan vinder du: Stå fast på dit og vent, til det passer. Det kan godt kræve lidt tålmodighed.
Dårlige tider = Gode historier
Hvis du arbejder på en avis, så håber jeg for dig, at du er på redaktionen og ikke i annoncesalget. For dér kan det ikke være sjovt at sidde lige for tiden. Men inde på redaktionen har de kronede dage. De finansielle forbrydelser er larger than life, hovmod står for fald, skandalerne er plus-sized. Selv socialdemokraterne kan score billige point nu.
I de år, boblen blev pustet mere og mere op af mindre og mindre solide faste ejendomsværdier, var problemet for kæmpesvindlerne ikke at finde investorer. Problemet var det modsatte: Investorernes appetit på nye investeringsobjekter, der kunne give lige så sindssyge overskud som dem, de allerede havde bogført på de faste ejendomme, var umættelig.
I den situation er det banken, der har brug for Stein Bagger, og ikke omvendt. Alt går godt. Det er umuligt at mislykkes.
Lige så snart man ikke kan fodre pyramiden med flere imaginære ejendomsværdier, pibler historierne frem – lige fra det lovlige, men chancebetonede overdrev til de store svindelskandaler.
Sådan vinder du: Her er en skandaleregndans til redaktionslokalet:
Bagger, Bagger, Bagger.
Jensby, Bagger, Finn.
Finn, Finn, Asger, Stein.
Asger, Stein og Finn.
Overskudsstrategier
Stå af i tide
Det har stået alt for lidt i aviserne: Asger Jensby og Finn Nørbygaard har tjent bunker af penge på IT-Factory-skandalen. I tiden siden Jensbys selskab JMI Invest købte IT-Factory, har JMI taget købssummen ud adskillige gange som udbytte. Og her er der ikke tale om fiktive gevinster, men rigtige gode kontanter, der nu mangler i konkursboet.
Hvis JMI, Jensby og Nørbygaard ikke også havde gearet IT-Factory-gevinsten ved at belåne aktierne og geninvesteret – og på den måde lægge en risiko oven i en risiko, så var de kommet ud af Baggers svindel som de helt store vindere. Ingen fængselsdomme, kun kontanter.
Sådan vinder du: Gør det nu bare.
Lad for guds skyld være med at lytte til din bankrådgiver
Det er ikke særlig lang tid siden, jeg hørte om en mand, der havde fået det elendige råd af sin bankrådgiver at belåne sin friværdi og investere pengene i aktier. Man kan høre salgstalen for sig:
”Det er jo døde mursten. De stiger, lige meget om du har belånt dem”. Men hvis bankrådgiveren ikke har fortalt den stakkels boligejer, at han faktisk var i færd med at geare sin boliginvestering og kun ville komme til at tjene mere, fordi hans risiko for fallit var så meget større, så er rådet så dårligt, at man spørger sig selv, om det er lovligt.
Man skal aldrig opfatte den slags investeringsgevinster som indtægt; slet ikke på sådan noget som en bolig, hvor man ikke kan trække sig ud af markedet. Man skal jo have et sted at bo.
Bonusulykke: Den stakkels mand må til at vænne sig til at høre svaret ”Nå O.K., du lavede en Finn Nørbygaard”.
Selvbedragsstrategier
Var det sjovere under boblen? Så kan du jo prøve nogle af de selvbedragsstrategier, der holdt den i gang. Jeg er dog ikke helt sikker på, at de virker lige for tiden. Bare vent en 4-5 år, så ruller det hele igen.
If in trouble then double.
Her er en helt stensikker måde til at vinde 100 kr. på rouletten på: Læg 100 på rødt. Hvis rødt kommer ud, så får du 200, og du kan gå fra kasinoet. Hvis sort kommer ud, så dobler du bare dit væddemål til 200. Hvis du får rødt næste gang, får du en gevinst på 200, så er der 100 til at betale det væddemål, du tabte, og 100 til dig selv. Bare bliv sådan ved, til du vinder.
Der er den lille hage ved det, at strategien kun næsten virker. Det er derfor, vi stadig har kasinoer.
Den virker i et stykke tid, men til sidst taber man det hele (når der kommer sort eller 0 nok gange i træk til, at man ikke har råd til at doble).
Sådan vinder du: Start et kasino og få andre til at spille.
Bogfør de fiktive gevinster nu – lad være med at bogføre risikoen
Det er sådan set den samme strategi som på rouletten, og den var super for de amerikanske realkreditinstututioner Fannie Mae og Freddie Mac – i et stykke tid. Obligationer er usexede. De giver en lav rente. For at få renten over den sikre bundrente, så må man til at spille på rouletten. Fannies og Freddies roulette var lån til folk, der ikke har råd til at betale lånene tilbage. Det er jo højrisikabelt, og derfor kan man tage en høj pris for det. Så længe markedet hele tiden stiger, går det endda, for folk kan jo hele tiden komme ud af deres gæld ved at sælge huset. Skulle der komme en tvangsauktion her og der, kan Fannie og Freddie jo også bare spille med og sælge huset videre.
Det eneste problem er, at riskoregnestykket kun går op, hvis man husker at bilde sig selv ind, at markedet bare ikke kan falde. Ligesom på rouletten, hvis man ser bort fra det ubehagelige 0, der giver kasinoet sit overskud.
Der er et stærkt element af pyramide i realkreditkarrusellen, for det er kun sjovt med den høje risiko, så længe markedet bliver ved med at ekspandere. Det er altså i realkreditinstututionernes interesse at holde karrusellen i gang, at tage mere og mere risiko på mere og mere tvivlsomme lånere med ringere og ringere chance for at betale tilbage.
It-boblen for nogle år siden var i øvrigt samme historie: It-aktier går godt. Det trækker investorer til. Så går de bedre. Indtil der er ikke er flere til at hoppe med på vognen, altså.
”De er skøre, de amerikanere” kan man tænke, men der er to ting, det er værd at sige om det:
For det første er de mere og mere risikobetonede realkredittyper herhjemme ikke meget bedre. Afdragsfrie lån er baseret på samme selvbedrag – vi nøjes med at spare op i ejendomsstigningerne, i stedet for at spare op, sådan rigtigt, af de penge, vi tjener. Det er sjovt – lige indtil markedet falder, og man står uden opsparing, eller endda med en stor gæld, man ikke kan få lov at låne til at betale af på mere.
Argumentationen har da også hver gang været den ugennemsigtige, at ”det er godt for førstegangskøberne, der nu får råd”. Men de stakkels førstegangskøbere kommer jo ikke til at ligge anderledes i velfærdsræset af nye låneformer; dem kan de andre også bruge. Den eneste konsekvens er, at man puster ballonen op én gang mere.
For det andet var det jo ikke, fordi man ikke prøvede at få det til at se pænt ud. Man har forsøgt at handle risikoen væk. Et spil, der ikke giver overskud, giver bare ikke overskud, lige meget hvor mange gange man handler det videre til andre, så nogen ender altid med at finansiere værditabet, når det kommer.
Sådan vinder du: ”I et stykke tid”.
Chefstrategier
Nu kan du fyre alle de uduelige medarbejdere uden at ødelægge den gode stemning.
Der er ingen, der kun ansætter guldmedarbejdere. Heller ikke dig. Nu er det jo heldigvis krise, og så behøver du ikke hverken at forklare de fyrede eller deres kolleger, hvorfor der bliver fyret nogen.
Sådan vinder du: Husk at holde en rigtig afskedsfest for dem, der skal ud ad døren. Lad, som om de trak sig tilbage efter 25 års stærk indsats for firmaet. Husk afskedsgaver.
Replikker til afskedstalen: ”Virksomheden er inde i en sund proces. Vi er glade for jer alle sammen. Men i det nuværende marked kan vi simpelthen ikke arbejde videre, som om solen bare skinner.”
Hurra! Konkurrenterne stjæler ikke dine gode medarbejdere
Ka’ du huske 2007 og første halvdel af 2008? Årtusindets mest brækfremkaldende konsulentvare, Employerbranding, gav dig kløe i øregangen, når endnu et konsulenthus tilbød sin hjælp med at lave medarbejderbladet og planlægge superflextiden med kreativ work/life balance og karriereinspiration. Det er heldigvis slut med det. Lad trygt brandvæsenet om at håndtere branden.
Sådan vinder du: Hvis du bare bliver ved med at betale månedslønnen, så er du simpelthen bare dine medarbejderes allerbedste ven.
Det er jo ikke din fejl
OK, det gik ikke. Din virksomhed går stadig ad helvede til. Selv det er et mindre problem nu, for det er jo ikke din fejl, det er banken, markedet, kunderne, USA, der er skyld i det hele.
Sådan vinder du: Gør som B&O – virksomheden har stort set intet fået ud af de gyldne friværdiår, der nu så sørgeligt er slut, men heldigvis kom den sidste store fyringsrunde lige oven i 7 andre fyringsrunder, og nåja, så er det jo bare sådan, krisen ser ud.
Kommunikationsstrategier
Dine dårlige dispositioner blegner ved siden af Stein Baggers og Bernie Madoffs
Den 11/9 2001 kom en pressemedarbejder for den engelske transportminister for skade at gøre opmærksom på, at hvis man lækkede en lidt kedelig historie med det samme, ville den hurtigt gå i glemmebogen. Et lidt vel kynisk syn på 3000 menneskers død, mente mange.
Finanskrisen er så dejlig ukonkret til sammenligning, så den egner sig perfekt til disciplinen. Hvem lægger mærke til dine kedelige småfejl, når de kan skrive om virkelig dristige storsvindlere i milliardklassen i stedet?
Stein Bagger legede med rockere, speedbåde og svenske karriereforbrydere.
Bernie Madoff var ikke bare mægler, men formand for selve børsen (NASDAQ). Det er hans søn, der ender med at anmelde ham, for ikke selv at ryge med i faldet.
Sådan vinder du: Det hedder slipstreaming på smart. Ind i kølvandet på en saftig fyringsrunde med din kedelige pressemeddelelse om nulvækst for Næstved Rudens salg i de sydsjællandske byggemarkeder.
Sig det samme i 5 år i træk
En af finanskrisens succeshistorier er Jens Lunde, der er lektor på Handelshøjskolen. I flere år under boligboblen har vi set ham sige på skærmen, at nu må det snart vende. Nu er der ikke flere dårlige låneformer at puste markedet op med. Kort efter i samme indslag har tv-journalisten – der godt ved, at folk bedst kan lide godt nyt, når historien handler om dem selv – talt med en ejendomsmægler, der med et smørret grin har sagt, at priserne skam er helt rimelige og nok vil stige en smule mere.
Jens Lunde har længe haft ret i princippet, det tog bare lige et par år, før han også fik ret i praksis.
Sådan vinder du: Stå fast på dit og vent, til det passer. Det kan godt kræve lidt tålmodighed.
Dårlige tider = Gode historier
Hvis du arbejder på en avis, så håber jeg for dig, at du er på redaktionen og ikke i annoncesalget. For dér kan det ikke være sjovt at sidde lige for tiden. Men inde på redaktionen har de kronede dage. De finansielle forbrydelser er larger than life, hovmod står for fald, skandalerne er plus-sized. Selv socialdemokraterne kan score billige point nu.
I de år, boblen blev pustet mere og mere op af mindre og mindre solide faste ejendomsværdier, var problemet for kæmpesvindlerne ikke at finde investorer. Problemet var det modsatte: Investorernes appetit på nye investeringsobjekter, der kunne give lige så sindssyge overskud som dem, de allerede havde bogført på de faste ejendomme, var umættelig.
I den situation er det banken, der har brug for Stein Bagger, og ikke omvendt. Alt går godt. Det er umuligt at mislykkes.
Lige så snart man ikke kan fodre pyramiden med flere imaginære ejendomsværdier, pibler historierne frem – lige fra det lovlige, men chancebetonede overdrev til de store svindelskandaler.
Sådan vinder du: Her er en skandaleregndans til redaktionslokalet:
Bagger, Bagger, Bagger.
Jensby, Bagger, Finn.
Finn, Finn, Asger, Stein.
Asger, Stein og Finn.
Overskudsstrategier
Stå af i tide
Det har stået alt for lidt i aviserne: Asger Jensby og Finn Nørbygaard har tjent bunker af penge på IT-Factory-skandalen. I tiden siden Jensbys selskab JMI Invest købte IT-Factory, har JMI taget købssummen ud adskillige gange som udbytte. Og her er der ikke tale om fiktive gevinster, men rigtige gode kontanter, der nu mangler i konkursboet.
Hvis JMI, Jensby og Nørbygaard ikke også havde gearet IT-Factory-gevinsten ved at belåne aktierne og geninvesteret – og på den måde lægge en risiko oven i en risiko, så var de kommet ud af Baggers svindel som de helt store vindere. Ingen fængselsdomme, kun kontanter.
Sådan vinder du: Gør det nu bare.
Lad for guds skyld være med at lytte til din bankrådgiver
Det er ikke særlig lang tid siden, jeg hørte om en mand, der havde fået det elendige råd af sin bankrådgiver at belåne sin friværdi og investere pengene i aktier. Man kan høre salgstalen for sig:
”Det er jo døde mursten. De stiger, lige meget om du har belånt dem”. Men hvis bankrådgiveren ikke har fortalt den stakkels boligejer, at han faktisk var i færd med at geare sin boliginvestering og kun ville komme til at tjene mere, fordi hans risiko for fallit var så meget større, så er rådet så dårligt, at man spørger sig selv, om det er lovligt.
Man skal aldrig opfatte den slags investeringsgevinster som indtægt; slet ikke på sådan noget som en bolig, hvor man ikke kan trække sig ud af markedet. Man skal jo have et sted at bo.
Bonusulykke: Den stakkels mand må til at vænne sig til at høre svaret ”Nå O.K., du lavede en Finn Nørbygaard”.
Selvbedragsstrategier
Var det sjovere under boblen? Så kan du jo prøve nogle af de selvbedragsstrategier, der holdt den i gang. Jeg er dog ikke helt sikker på, at de virker lige for tiden. Bare vent en 4-5 år, så ruller det hele igen.
If in trouble then double.
Her er en helt stensikker måde til at vinde 100 kr. på rouletten på: Læg 100 på rødt. Hvis rødt kommer ud, så får du 200, og du kan gå fra kasinoet. Hvis sort kommer ud, så dobler du bare dit væddemål til 200. Hvis du får rødt næste gang, får du en gevinst på 200, så er der 100 til at betale det væddemål, du tabte, og 100 til dig selv. Bare bliv sådan ved, til du vinder.
Der er den lille hage ved det, at strategien kun næsten virker. Det er derfor, vi stadig har kasinoer.
Den virker i et stykke tid, men til sidst taber man det hele (når der kommer sort eller 0 nok gange i træk til, at man ikke har råd til at doble).
Sådan vinder du: Start et kasino og få andre til at spille.
Bogfør de fiktive gevinster nu – lad være med at bogføre risikoen
Det er sådan set den samme strategi som på rouletten, og den var super for de amerikanske realkreditinstututioner Fannie Mae og Freddie Mac – i et stykke tid. Obligationer er usexede. De giver en lav rente. For at få renten over den sikre bundrente, så må man til at spille på rouletten. Fannies og Freddies roulette var lån til folk, der ikke har råd til at betale lånene tilbage. Det er jo højrisikabelt, og derfor kan man tage en høj pris for det. Så længe markedet hele tiden stiger, går det endda, for folk kan jo hele tiden komme ud af deres gæld ved at sælge huset. Skulle der komme en tvangsauktion her og der, kan Fannie og Freddie jo også bare spille med og sælge huset videre.
Det eneste problem er, at riskoregnestykket kun går op, hvis man husker at bilde sig selv ind, at markedet bare ikke kan falde. Ligesom på rouletten, hvis man ser bort fra det ubehagelige 0, der giver kasinoet sit overskud.
Der er et stærkt element af pyramide i realkreditkarrusellen, for det er kun sjovt med den høje risiko, så længe markedet bliver ved med at ekspandere. Det er altså i realkreditinstututionernes interesse at holde karrusellen i gang, at tage mere og mere risiko på mere og mere tvivlsomme lånere med ringere og ringere chance for at betale tilbage.
It-boblen for nogle år siden var i øvrigt samme historie: It-aktier går godt. Det trækker investorer til. Så går de bedre. Indtil der er ikke er flere til at hoppe med på vognen, altså.
”De er skøre, de amerikanere” kan man tænke, men der er to ting, det er værd at sige om det:
For det første er de mere og mere risikobetonede realkredittyper herhjemme ikke meget bedre. Afdragsfrie lån er baseret på samme selvbedrag – vi nøjes med at spare op i ejendomsstigningerne, i stedet for at spare op, sådan rigtigt, af de penge, vi tjener. Det er sjovt – lige indtil markedet falder, og man står uden opsparing, eller endda med en stor gæld, man ikke kan få lov at låne til at betale af på mere.
Argumentationen har da også hver gang været den ugennemsigtige, at ”det er godt for førstegangskøberne, der nu får råd”. Men de stakkels førstegangskøbere kommer jo ikke til at ligge anderledes i velfærdsræset af nye låneformer; dem kan de andre også bruge. Den eneste konsekvens er, at man puster ballonen op én gang mere.
For det andet var det jo ikke, fordi man ikke prøvede at få det til at se pænt ud. Man har forsøgt at handle risikoen væk. Et spil, der ikke giver overskud, giver bare ikke overskud, lige meget hvor mange gange man handler det videre til andre, så nogen ender altid med at finansiere værditabet, når det kommer.
Sådan vinder du: ”I et stykke tid”.
