Mere mod og færre templates

Slut med sider man ikke kan finde rundt på. Farvel til templificeret digital ensartethed, mobile first og store forstyrrende sign-up-formularer, pop-ups og lange flows.
I 2018 begynder designere og programmører for alvor at tale samme sprog, hvilket åbner op for helt nye designoplevelser og interaktionsmuligheder: Fra mikrointeraktioner til belevne bots og illustrationer, der ikke fornærmer nogen. Her er fem bud på, hvorfor 2018 bliver et godt år for digitale designere og endnu bedre for brugerne. Foto: Ritzau
I 2018 begynder designere og programmører for alvor at tale samme sprog, hvilket åbner op for helt nye designoplevelser og interaktionsmuligheder: Fra mikrointeraktioner til belevne bots og illustrationer, der ikke fornærmer nogen. Her er fem bud på, hvorfor 2018 bliver et godt år for digitale designere og endnu bedre for brugerne. Foto: Ritzau
Mere skræddersyet, mindre skabelondesign
Med værktøjer som Framer , Webflow og snart Invision Studio, der eliminerer den evige diskussion mellem programmør og designer, om hvad der kan lade sig gøre rent teknisk, får designere mulighed for at prototype responsive designs i et 1:1-format.
 
Det betyder, at designere kan levere en produktionsklar kode. Det gør det ikke kun omkostningseffektivt for designere og kunder, da man derved kan teste et koncept hurtigere uden at skulle få en front-end-udvikler ind over i den spæde start af et projekt. Det betyder også, at designere og programmører nærmer sig hinanden i et fælles sprog.
 
Og når kodere og designere forstår hinanden bedre, opstår der rum for nye designoplevelser, der ikke starter med de ellers udmærkede templates og standarder, vi har vænnet os til med f.eks. Squarespace og WordPress-skabeloner. I øvrigt et af de store temaer på sidste års UX Camp, hvor der til stor begejstring blev sat en fed streg over “one size fits all”-designsystemer. 
 
I stedet handler det om at tænke og skabe en digital oplevelse, der ræsonnerer med brugeren, frem for web som ren informationskanal. Det kræver mod og vilje til at eksperimentere og ikke mindst skære fra.
 
F.eks. behøver alt ikke blive kommunikeret i første view, og du behøver heller ikke visuelle cues for at indikere, at der er mere at komme efter below the fold. Vi er i 2018. Folk behøver ikke hjælp til at scrolle.    
 
ASOS har knækket koden til en online-shop, der fungerer på telefonen. Du bliver holdt i hånden hele vejen og kan tilpasse din søgning helt ned til mindste detalje. Og det giver pote! 50 % af deres salg foregår på mobilen. 
 
Og når vi skruer ned for det standardiserede webdesign, vil de stærkeste brands, især inden for e-commerce, samtidig skrue op for customization og personificering. Asos, der i parantes bemærket får over 50 % af deres salg gennem mobilen, er et eksempel på et brand, der ikke bare leverer en online-shop, men en oplevelse af, at brugeren styrer slagets gang.
 
Deres filtreringer giver mening ud over blot størrelse, brand, pris, stil og gem. Der er også mulighed for at købe et helt look, se en video af en model med produktet på og få foreslået produkter baseret på ens personlige dataalgoritme. De har sågar en sektion, der hedder 'Your edit', hvor man kan give en thumbs up eller ned på de produkter, de foreslår. Kønt er det ikke, men det virker.#REKLAMEPLADS#
 
For rigtig mange brugere er det en kæmpe gevinst, men hvis du er en lille eller mellemstor retailer uden et kæmpe udviklingsbudget, er det knap så sjovt. Derfor bliver 2018 også året, hvor de store æder de små - som Amazon og de andre giganter har gjort i USA og større markeder de seneste år. Sidste år kom en af Danmarks første online mode-retailers Youheshe f.eks. under konkursbehandling og begrundede det bl.a. med skærpet konkurrence, og her menes nok ikke fra deres danske pendanter.
 
Apropos skræddersyede oplevelser kan 2018 også gå hen og blive året, hvor flere brands indser værdien af skræddersyet typografi som en af de få ting, der kan skabe genkendelighed og brandværdi på de små skærme, hvor traditionelle logoer kan komme til at stå i vejen for indhold. Hvis logoet skal være med, er det selvfølgelig responsivt eller animeret, som vi ser flere og flere af. 
 
Et eksempel her er Googles animerede logo. 
 
Brugeren først: et stort år for UX
I en tid, hvor kunstig intelligens, machine learning, business intelligence og anden datadrevet teknologi giver nye perspektiver på design og udvikling af nye digitale produkter og services, er der heldigvis stadig brug for mennesker af kød og blod til at bevare humanismen i teknologien og stå for den empatiske indsigt i brugernes dagligdag og adfærd. Empatien kan ikke udliciteres til teknologi. Endnu.
 
Med flere digitale touch points, hvoraf flere kræver nye og verbale måder at interagere på, er der et voksende behov for at koble mulighedernes overflod fra de nye teknologier med et knivskarpt fokus på, hvordan vi med design forbedrer brugerens liv, hverdag og digitale rejser. Uden at gå på kompromis med forretningsstrategier, naturligvis. Derfor har UX som fagområde og profession aldrig været mere relevant, end det er i dag.
 
Vi har sagt “mobile first” længe nok - nu er det på tide at sætte brugeren forrest i al digital udvikling. De bliver hurtigt trætte af at få serveret yndlingsretten fra menukortet, der er perfekt afstemt til deres præferencer hver gang. Overrask dem! Frem med dit secret spice, der skiller dig ud fra mængden.
 
På den digitale markedsplads er det nemlig al magt til (for)brugeren, der efterhånden er godt forvænt med gratis forsendelse og retur, belevne bots og fryd-for-øjet-animationer. Det betyder opprioritering af UX, så rejsen og brugerbehov definerer dit design i stedet for omvendt. 
 
Det betyder også, at identitetsdesignere og digitale designere de facto smelter sammen. Du kan ikke længere være det ene uden at være det andet, for når forbrugerens krav bliver større og større, så kræves der endnu mere af nutidens designere. De skal være hybrider, der kan kombinere forretningsstrategi med UX-metoder og sidst men ikke mindst bevare og udvikle det grafiske øje for detaljer og identitetsbærende elementer.
 
De skal blive ved med at eksperimentere med programmer og software, der gør det muligt at bryde med de traditionelle konventioner. Du begrænser dig selv som designer, hvis du kun bevæger dig rundt i Adobe CC og Sketch.
 
United Colors of Benetton overrasker gang på gang med deres markedsføring. Man kan næsten undre sig over, hvordan de kan slippe afsted med en kampagne som denne. 
 
Det er de små ting: Mikrointeraktioner styrker brandets identitet
Hvor mikrointeraktioner for få år siden var begrænsede til konverteringsværktøjer som f.eks. pop-ups, er de nu langt mere raffinerede. Swipes, likes, flydende overgange og transitioner er alle eksempler på mikrointeraktioner, der giver en levende og uforstyrret weboplevelse.
 
Hvordan præsenterer vi f.eks. næste element, når brugeren scroller? Fokus er på at skabe noget uventet og engagerende, og derfor vil vi se flere “flydende” elementer, såsom knapper der bliver til noget andet, når du trykker på dem. Eller sidetransitioner, du kan bruge til at fortælle en besked, vise en animeret GIF, aktivere dit brands ikonstil eller farvepalet.
 
Brand-identitet handler nemlig også om, hvordan vi bevæger os og gestikulerer, og her er mikrointeraktioner et slaraffenland af muligheder. Har dit brand store armbevægelser, eller er du sagte og blid? Overraskende bevægelser eller altid genkendelige gentagelser? Ørsted har f.eks. Lifestream som et omskifteligt visuelt element, der giver brandet liv, selvom der ikke er nogen interaktion fra brugeren. En måde at skabe genkendelighed uden logo, typografi og ord.
 
Lifestream hos Ørsted er et visuelt elememt, der skal fastholde brugeren på sitet. 
 
Derfor: Brug mere energi på at diskutere og udvikle interaktioner i år. Interaktioner er både dynamiske og funktionelle. Og funktion vinder i 2018.
 
Illustrationer skaber identitet - uden identitetspolitik
Illustrationer begynder at vinde terræn i forhold til fotos. Dels er det endnu et værktøj til at skabe genkendelighed og brand-identitet, og dels kan det være en måde at undgå at sende alt for mange identitetspolitiske signaler. Er du et brand af en vis størrelse fra de vestlige breddegrader, så træd for guds skyld varsomt med din ciskønnede heteronormativitet.
 
Illustrationer er et godt sted at starte, når du vil undgå diverse stereotyper og at fremstå ekskluderende i al din privilegieblindhed.
 
Omvendt er det også fint at turde træffe nogle valg uden at vise alle farver, racer og seksualiteter. Det må ikke blive for generisk, og gid, at 2018 må blive året, hvor stock-billeder bliver boende på lageret, og politisk korrekt United Colours of Benneton-stil ikke bliver obligatorisk.
 
Eksperimenternes tid
Det har taget noget tid, men vi er ved at nå en æra, hvor det digitale designs mange aktører, lige fra programmør, identitets- og digital designer til redaktør og kommunikatør, begynder at tale samme sprog. Kombineret med tung dataindsigt tror vi på, at 2018 bliver året, hvor flere får mod på at udfordre konventioner og begynde at lege og eksperimentere mere.  
 
Brutalistiske sites kan også komme til udtryk med primitiv æstetik. Overrask brugeren! Som her med Windows 98-agtige farver på Werden.click
 
Fra variable fonts, brudte grids, overraskende farvekombinationer og gradients til brutalistiske websites, der nonchalant bryder med tidens ellers etablerede digitale æstetik og vil fortsætte med at ignorere ovenstående. Hver tendens kunne få sit eget fyldige punkt for året, der kommer, men lad os i stedet slå et slag for, at 2018 bliver eksperimenternes år med modige kunder og designere, der bryder med en snæver kassetænkning, og i stedet kigger brugerne i øjnene og designer ud fra deres behov.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job