Rasmus Paludan: en vaskeægte trold

Du kan instinktivt mærke det. Rasmus Paludan - racist, provokatør og stifter af partiet Stram Kurs - er ikke en mand, man holder af. Faktisk synes du, han er 100 % nederen. Og du kan godt regne ud, at han er en troll. Men hvad gør du ved ham?
Rasmus Paludan provokerer i mange retninger og på mange måder. Hans demonstrationer mødes næsten altid af moddemonstrationer, der flere gange eskalerer - som nattens optøjer på Nørrebro har vist. Foto: Emma Sejersen/RitzauScanpix.
Rasmus Paludan provokerer i mange retninger og på mange måder. Hans demonstrationer mødes næsten altid af moddemonstrationer, der flere gange eskalerer - som nattens optøjer på Nørrebro har vist. Foto: Emma Sejersen/RitzauScanpix.
af Maia Kahlke Lorentzen, Katrine Thielke
Da tusindvis af unge strejkede for klimaet 15. marts, var Rasmus Paludan på pletten. Børn og unge i alderen 6-18 havde hele dagen holdt strejke på Christiansborg Slotsplads med bannermalingsworkshop, fællessang og taler fra podiet. De krævede handling for klimaet fra dem inde på Borgen, men da de marcherede rundt om bygningen for at afslutte dagen, mødte der dem et mærkeligt syn: Den højreradikale leder af partiet Stram Kurs havde stillet sig op lige midt på ruten.
 
Minimum 50 af de unge deltagere flokkedes straks om ham, tændte for deres telefoner og begyndte højlydt at stille ham kritiske spørgsmål eller bede ham skride. To politifolk måtte hoppe fra deres vagt med at passe på den fredelige klimademonstration for at stille op ved siden af Paludan, så det ikke kom til konfrontationer.
 
Rasmus Paludan er særligt gennem sociale medier blevet et fænomen. Ved hans taler er det særligt børn og unge, der møder op  men ofte også modstandere af hans budskaber. Foto: Emma Sejersen/RitzauScanpix.
 
På den måde havde Rasmus Paludan effektivt trollet klimademoen ved at afspore samtalen, der ikke længere kun handlede om klimaet, men nu også handlede om ham.
 
For det er lige præcis det, trolls gør: De afsporer en samtale og får det til at handle om dem selv og deres dagsorden.
 
Hvad er det ellers, der gør Paludan til en troll?
En troll indvaderer dine rum med ‘ytringsfriheden’ i hånden:
 Trolls dukker op i feedet på din side eller i en gruppe, du er med i, og gør rummet superubehageligt og giftigt. Hvis du beder dem tale ordentligt eller smutte, råber de op om ytringsfrihed, som i deres verden er retten til at sige, hvad der passer dem, hvor det passer dem.
 

Rasmus Paludan går med i demonstrationer imod fri abort, selvom han selv påstår, han går ind for fri abort, men mener, at det er “en tragedie, hvis danske kvinder får én”. Han pakker koraner ind i bacon og vil brænde dem. Han udgiver absurde, provokerende forslag – som at muslimer ikke må opholde sig i naturen eller køre på cykler med mere end ét gear.

 
Rasmus Paludan troller ved at dukke op midt på Nørrebro, der udover at have et stort antal muslimske beboere er hjemsted for den venstrefløj, han også elsker at provokere. Den højreradikale organisation For Frihed yndede også at organisere demonstrationer på Nørrebro. Ikke fordi de har noget tilhørsforhold her, men fordi det er ‘hjemstedet’ for deres modstandere, og det er dem, de gerne vil provokere.
 
Efter Paludans demonstration søndag har der været optøjer på Nørrebro, der fortsatte til mandag morgen. Flere bilafbrændinger og sammenstød med politiet medførte 23 anholdelser. Foto: Matias Øgendal/RitzauScanpix.
 
En troll skaber splid og gør det ofte overlagt: Paludan sørger for at pisse folk så meget af på forhånd ved f.eks at annoncere, at han vil pakke Koranen ind i bacon, at der er massivt politiopbud, hvilket gør, at der sås endnu mere splid og fjendskab mellem moddemonstranter og politi, end der er i forvejen. De unge mennesker til klimademoen blev ved at spørge politiet: “Hvorfor passer I på HAM?”.
 
Det kan være svært at forstå, at der er massivt politiopbud, der tilmed er aggressivt over for moddemonstranter, for at beskytte én, der står og prædiker had. Det skaber vrede og frustration mod autoriteterne. Den voldelige modstand skaber til gengæld raseri og frustration hos alle, der ser med på sociale medier eller på TV-skærmen og oplever, at det er de voldelige moddemonstranter, der er problemet. En splittet og polariseret ikke-diskussion er resultatet.
 
En troll tager tingene ad absurdum, så man bliver i tvivl om, hvorvidt det er alvorligt eller ej: Rasmus Paludan går med i demonstrationer imod fri abort, selvom han selv påstår, han går ind for fri abort, men mener, at det er “en tragedie, hvis danske kvinder får én”. Han pakker koraner ind i bacon og vil brænde dem. Han udgiver absurde, provokerende forslag  som at muslimer ikke må opholde sig i naturen eller køre på cykler med mere end ét gear.
 

Ved flere lejligheder har Paludan kastet med koraner og brændt dem af, bl.a. her på Christiansborg Slotsplads. Foto: Liselotte Sabroe/RitzauScanpix. 
 
Hvis du tager det for pålydende, er det voldsomt provokerende og ekstremt. Men det kan også ses som satire  ét stort trollende meme, som får folk til at flippe helt ud. For dét der, det mener han jo helt sikkert ikke alvorligt; det er bare for sjov. Hvis man er inde i joken, kan man læne sig tilbage og nyde cirkusset. Når f.eks. BT skriver, at Paludan “Hitter hos børn”, er det måske ikke så meget, fordi alle børn, der ser hans YouTube-kanal, er højreradikale, men fordi underholdningsværdien er i top og refererer til den ironiske memekultur, de kender fra deres digitale rum.
 
En troll personhetzer og gør modstandere tavsePartiet Stram Kurs har på deres hjemmeside en artikel med 20 navngivne debattører og aktivister, som de mener skal “Ud  evt. med en faldskærm”. Listen blev trykt som plakater og hængt op rundt omkring i København. Formålet er naturligvis at chikanere og gøre disse mennesker, som Paludan er uenige med og har identificeret som ‘fjender’, utrygge. Paludan har også hængt den person, Bwalya Sørensen, som hev ham i retten for racisme, ud på sin side og organiseret en demonstration i hendes nærområde.
 
 
Rasmus Paludans liste med fjender. Foto: Redox.
 
Effekten af at pege på individer, når man har en stor onlineplatform, er som regel, at disse mennesker oplever uønsket opmærksomhed i form af chikane, hadefulde beskeder og endda trusler. Paludan sørger for, at han ikke selv hænger dem ud på en ulovlig måde ved f.eks. at poste deres adresser, telefonnumre eller en direkte opfordring til at chikanere dem, men det skjulte budskab til meningsfællerne, der lever mere anonyme liv på nettet, er klart: De her er fjenderne. Og man risikerer at ryge på listen, hvis man udtaler sig offentligt om ham.
 
Rasmus Paludan har en lang historie som provokatør. En af hans tidlige indsatser var siden kriminelle.dk, hvor han fotograferede særligt cyklister på Østerbro, der ikke overholdt færdselsreglerne, og lagde dem op på siden, hvor han hang dem ud som ‘KRIMINELLE’.
 
Siden er han gået efter venstrefløjen og feministerne, hvor han gerne vil udstille deres ‘hykleri’, men det har tilsyneladende ikke fået den effekt, han ønsker. Hans historie med trolling kan godt tyde på, at han ikke nødvendigvis er særlig interesseret i de emner, han provokerer med.
 
Faktisk er det eneste emne, der går igen i hans trollingkarriere, hvor langt man kan presse loven og stadig være inden for dens grænser. Han er trods alt jurist.
 
Hvad er det, der gør Rasmus Paludan til en særlig irriterende troll?
Rasmus Paludan har stor succes med sine trollingteknikker. Det er det, der gør ham så irriterende.
 
Som når terror gør dig bange for at færdes på Nørreport Station, så gør Paludans trolling dig irriteret. Du bliver sur på politiet og staten, der beskytter ham. Hvorfor fanden bruger de millioner på ham, når der nu IGEN er nedskæringer på uddannelsesområdet?
 
Måske bliver du irriteret over alle de folk, der møder op. Hvorfor giver de ham så meget opmærksomhed? Kan de ikke bare ignorere ham? For helvede! Det er jo DEM, der er de virkelige idioter, og som staten bruger penge på.
 
At man bare skal tie Paludan ihjel er en holdning, som fx Morten Østergaard og andre politikere deler på Twitter.
 
Måske bliver du irriteret over, at folk går ud og råber op om at beskytte hans ytringsfrihed uden at gå i rette med, hvad han siger.
 
Måske bliver du irriteret over, at folk ikke forstår, at ytringsfriheden er absolut, og den skal NETOP sikre, tosser som Paludan også kan tale.
 
For ikke at tale om de medier, der giver ham taletid, og alle de artikler, inklusiv denne, der prøver at hjælpe dig med at FORSTÅ, hvad det er for et fænomen.
 
Paludan er en ytringsfrihedskriger
Ifølge ham er der intet ord, der ikke kan siges, og det er ikke en provokation at ville pakke Koranen ind i bacon og brænde den af  det er bare hans “ytring”. Derved ritualiserer han ytringsfriheden. Der er kun én måde at være fri på: Den ekstreme, krænkende og gakkede måde, han selv dyrker. Og derved knægter han paradoksalt nok andres ytringsfrihed, som kan forme sig anderledes.
 
Så når vi hylder det nye fri ord  internettets demokratiske kraft  så skal vi også se formløshedens tyranni, som teologen K.E. Løgstrup kaldte det. Når den eneste norm, vi har indført, er, at man ikke må overtræde loven såvel online som offline, så er der ikke meget at gå efter. De, der ikke vil acceptere nedgørelser og chikane fra Paludan, er altså kun frie til at trække sig fra debatten, ikke frie til at ytre sig.
 

Men det er bare desværre ikke alle trolde, der går væk af at blive ignoreret. Jo, middelmådige trolde eller enlige trolde kan godt give op, hvis ingen tager sig af dem. Men hvis der er en tilstrækkelig stor motivation bag, eller du har et publikum, der hepper på dig eller gysende ser med, er der simpelthen for stor motivation til at fortsætte, uanset at de, du troller, og størstedelen af samfundet ignorerer dig.

 
Og vi skal være opmærksomme, når ytringsfriheden bruges til at gøre andre ufrie  når Paludans indsatser homogeniserer og udgrænser de borgere, han tilsyneladende er så bange for.
 
Løgstrup skriver: “Tvang er og bliver tvang, selvom den preller af på den andens vilje til frihed; den er nemlig tvang, fordi den anden skal slås for sin frihed. Den, der ritualiserer formløsheden, er og bliver derfor en fjende af friheden, fordi den anden skal betale for sin frihed, når han er til stede.”
 
Rasmus Paludan skaber irritation, der kan lede til had, fremmedgørelse og splittelse. Hvordan bekæmper man det?
 

Dont feed Rasmus Paludan
‘Dont’ feed the trolls’ siger folk, når de møder én i kommentarsporet. Og det siger folk også om Rasmus Paludan på sociale medier efter urolighederne på Nørrebro i går. “Ignorer ham” og “Mød ham med en mur af tavshed”.

Men det er bare desværre ikke alle trolde, der går væk af at blive ignoreret. Jo, middelmådige trolde eller enlige trolde kan godt give op, hvis ingen tager sig af dem. Men hvis der er en tilstrækkelig stor motivation bag, eller du har et publikum, der hepper på dig eller gysende ser med, er der simpelthen for stor motivation til at fortsætte, uanset at de, du troller, og størstedelen af samfundet ignorerer dig.
 

Hvis vi alle kollektivt bare ignorerer ham, kan det godt være, vi ikke fodrer ham, men vi viser også dem, han sparker på, at vi er ligeglade med den ekstreme retorik og det had, han prædiker.


Derudover er der spørgsmålet om, hvorvidt vi kan tillade os at ignorere, at en dømt racist og hadprædikant uimodsagt får lov til at stille sig op på gader og stræder med milliondyr politibeskyttelse i ryggen,og udbrede sine tanker om islam og muslimer.

Ved at gøre nar af muslimer og muslimsk kultur, med videoer og ekstreme og gakkede udtalelser er han med til at skabe en afstand. Han får mennesker, der har muslimsk baggrund eller tror på islam, til at fremstå som en homogen gruppe, som man kan udgrænse og udpege.

Hvis vi alle kollektivt bare ignorerer ham, kan det godt være, vi ikke fodrer ham, men vi viser også dem, han sparker på, at vi er ligeglade med den ekstreme retorik og det had, han prædiker.

Det er vores erfaring med moderering af trolls og generel konflikt på sociale medier, at man nogle gange er nødt til at gå ind i situationen. Ikke ved at gå dialog med Paludan  for en ægte troll søger aldrig dialogen. Men for at beskytte sit community imod den destruktive effekt, en troll har, anbefaler vi, at man enten

  • Støtter op om den eller dem, trollen angriber: Trolls har for det meste et individ eller en gruppe, de er særligt grove overfor. I stedet for at gå i rette med trollen kan du støtte op om dem, der bliver trollet. Gør det gerne offentligt! Det føles meget ensomt og ubehageligt at blive chikaneret af trolls, hvad enten de boltrer sig i kommentarsporene eller i mediespalterne, som Paludan gør. Husk at støtte op, ikke kun at sige fra over for trollen.
     
  • Laver ‘positive takeovers’: Det vil sige går ind og skriver søde kommentarer og liker de positive indslag, så et giftigt rum bliver bedre. Der var for eksempel en kærlighedsdemo på Nørrebro i går, der totalt blev overset. Måske skulle man fokusere lidt på den også?


Fredsfesten mod racisme på Nørrebro, der var en moddemonstration mod Paludan, er blevet fuldstændig overskygget af optøjerne. Foto: Janus Engel Rasmussen/RitzauScanpix.
 
  • Troller igen: Det vil sige, at man tager pis på trollen og illustrerer, at man ved, hvad de har gang i. LOLdiers of Odin er et godt eksempel på et satirisk, trollende modsvar til en hadefuld gruppe; her gik finske aktivister klædt ud som klovne rundt efter en højreradikal gruppe hver gang, de marcherede gennem Helsinkis gader.
     

Fantastiske LOLdiers of Odin, der trollede finske højreradikale ‘Soldiers of Odin’ ved at følge efter deres demoer klædt ud som klovne.
 
  • Får samtalen tilbage på sporet: Trolls afsporer tit en samtale, de ikke vil have, du har. Insistér på at holde den på sporet, og lad være med at falde for deres tricks, så du ender med at tale om det, de vil have. Overvej for eksempel, om der ikke er sagt nok floskler om Paludans ytringsfrihed, og overvej, hvilke politiske samtaler han *ikke* vil have, du har. Måske skulle vi starte dem igen? Det er ok at sige: ‘Nu gider jeg ikke snakke mere om Paludan!”
     
  • Rapportér, blokér, slet: Når man har en troll i sit kommentarspor, der er rigtig ubehagelig, voldelig og gør rummet så giftigt, at alle de andre brugere smutter, så mener vi, det er på sin plads at blokere vedkommende og slette deres kommentarer. Og hvis de skriver noget truende eller hadsk, kan man melde dem til platformen eller endda politiet. Bliv ved med at anmelde Paludan for racisme.
 
Man kunne også som dansk medie overveje, om man ikke skulle lade være med at give en troll en platform, som han så åbenlyst provokerer sig til?
 

Paludan har ret til sin egen platform. Ytringsfriheden giver ham muligheden for at bruge YouTube til at lave kiksede videoer fra sine happenings. Men ytringsfriheden giver ham IKKE ret til andres platform – mediernes, virksomhedernes og din.

 
Og så kunne man som politi overveje, om det giver mening at give tilladelse til så kostbare demonstrationer et sted, som er udvalgt for at provokere. Da demonstranter dukkede op med det tibetanske flag foran Zoo, havde politiet INTET problem med at fjerne dem, så muligheden foreligger at bede Paludan om at demonstrere ude i Hareskoven i stedet for på Blågårds Plads af ‘hensyn til den offentlige orden’.
 
Han vil helt sikkert harcelere over, at hans ytringsfrihed bliver knægtet, men husk: Det er ikke undertrykkelse af en trolls ytringsfrihed, at du beder dem gå et andet sted hen og sige det, der er dem så magtpåliggende at sige.
 
Paludan har ret til sin egen platform. Ytringsfriheden giver ham muligheden for at bruge YouTube til at lave kiksede videoer fra sine happenings. Men ytringsfriheden giver ham IKKE ret til andres platform  mediernes, virksomhedernes og din.
 
 
Maia Kahlke Lorentzen og Katrine Thielke udkommer, sammen med psykolog Nana Dall, med en bog om troldeadfærd i starten af juni. Bogen udkommer på Informations Forlag.
 

 

Hvad er en troll?
Hvis du ikke allerede er bekendt med udtrykket troll og at trolle, så er det på tide at læse med. I de gamle internetdage var en troll en, der lavede både sjove og ondsindede jokes, som havde til formål at få andre til at blive vrede. Og fik alle, der var indforståede med joken, til at grine af de dumrianer, der hoppede på den.

En af de rigtig gamle klassikere, der dog primært var venligtsindet, var at “rickrolle” folk  man sendte dem et link og skrev, at de absolut skulle se den vigtige historie, der var skrevet på linket. Og når de klikkede, fik de en video med Rick Astley, der sang Never gonna give you up. Samme trick, men langt mindre lødigt, var Goatse-linket, som, hvis man klikkede på det, ledte en til en kort video af et closeup af en mands røv, hvor ballerne langsomt spredtes for at afsløre anus.

En anden af de rigtig gamle klassikere var en historie om en ny dille i de amerikanske skoler. Tilsyneladende var de unge mennesker nu begyndt at ryge vand-bong med brunt vand lavet på afføring 
fordi det gav dem et ekstra stort buzz. Plakater med advarsler om den nye tendens cirkulerede online, og forældre, medier og skoler over hele landet var forargede og ikke så lidt paniske over den ekstremt ulækre tendens.

Men plakaten var fabrikeret og et vellykket trolleforsøg  hvor vild en historie kan vi få verden til at hoppe på?

Ordet troll har egentlig ikke sit afsæt i den nordiske mytologi og de behårede skovtrolde, men i det engelske udtryk trolling, som er at fiske med madding på en line, som man trækker efter en båd. Men man forestiller sig efterhånden en skovfuld behårede, arrige trolde, når man undersøger den troldeadfærd, vi kan se i dag.

I dag er trolling og troldeadfærd et udtryk, der dækker et langt større spektrum end at lokke folk til at klikke på fjollede links. Troldearsenalet dækker over afsporingsteknikker og debattrolling, rapportering og de-platforming, doxxing, cyberstalking, hacking, hadefuld tale, trusler, vold og cybermobs. Og troldehærførere.

Rasmus Paludan er en troldehærfører, der benytter sig af en meget stor del af arsenalet. Han vil sandsynligvis selv sige, at hans motivation er ideologisk, men et godt bud er også, at den er dybt narcissistisk og megaloman. Og måske også en anelse sadistisk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også